Sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer
En patrulje befandt sig klokken 20.25 på Færgevej, da de bemærkede en gruppe unge mænd, som opholdt sig på dækket af en sundbus.
Da patrulje rettede henvendelse til de unge mennesker, kunne de konstatere, at der var blevet røget hash på stedet, og at en af de unge, en 15-årig ung mand fra Helsingør, var i besiddelse af en mindre mængde hash. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, mens de øvrige fik registreret deres generalia. Patruljen fik en adfærdsregulerende samtale med gruppen, og grundet deres unge alder, blev der taget kontakt til deres værger for at oplyse om hændelsen.
Kommentarer