Helsingør

Plejehjemmet Montebello søger en vagtplanlægger

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Ansøgningsfrist 17. november 2021, kl. 23:59

Da vores dygtige vagtplanlægger skal løfte andre opgaver i huset, søger vi en ny vagtplanlægger

Vi søger dig – som ser det som din fornemmeste opgave at sørge for en god og fleksibel vagtplan for dine kolleger, som matcher husets behov.

Er du systematisk, kan lide at få ting til at gå op i en højere enhed og har viden om arbejdstidsregler og overenskomster, så skal du søge dette job.

Vi ønsker at

Du kan indgå i flere samarbejdsrelationer, men også arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i akutte situationer.

Du arbejder målrettet og formår at kommunikere anerkendende – også i travle situationer.

Du bevarer roen og overblikket, når der er rift om dig

Du arbejder struktureret og fokuserer på en optimal planlægning og ressourceudnyttelse.

Du har gode It kompetencer og erfaring med vagtplanlægning – vi bruger KMD OPUS Vagtplan.

Du har en autoriseret sundhedsfaglig baggrund og har forståelse for både beboernes og dine kollegaers behov og vilkår.

Du er mødestabil, fleksibel og har en positiv og løsningsorienteret indstilling til dagens opgaver.

Om jobbet

Din primære opgave vil være at sikre effektiv kort- og langsigtet vagtplanlægning af fremmødet på Montebello.

Idet vores nuværende vagtplanlægger fortsat er i huset, vil du kunne få oplæring og sparring af vedkommende.

  • Vagtplanlægning efter gældende overenskomster (FOA/DSR), arbejdstidsregler og lokalaftaler
  • Sikre afvikling af normtid, ferie, afspadsering, omsorgsdage etc
  • Håndtere sygemeldinger i forhold til fremmøde mv
  • Daglig dialog med ledelsen i forhold til ressource- og faglige behov.
  • Daglig dialog med medarbejderne om ønsker og muligheder.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med til at præge arbejdsformen.
  • En unik mulighed for at kombinere de administrative opgaver med din faglighed.
  • En arbejdsplads, hvor humor, trivsel og faglig stolthed er i fokus.
  • Personalegoder blandt andet rabatordninger til fx ZOO, biografbilletter, svømmekort, massage, koncerter og meget andet.

Hvem er vi

Plejehjemmet Montebello rummer 60 plejeboliger, 2 dagcentre, et køkken med café samt et serviceteam – samlet set er vi ca. 95 ansatte.

Kan du se dig selv i ovennævnte og samtidig vil være del af vores team, hvor vi vægter en god og positiv tone med respekt for hinandens forskelligheder, så send os din ansøgning snarest.

Vi indkalder løbende til samtaler og vil nedtage annoncen når den rette er fundet.

Løn

Efter gældende overenskomst. Der ydes et funktionstillæg til funktionen.

Det praktiske

Vi forestiller os en deltidsstilling, det samlede timeantal kan vi tale om ved samtalen. Mødetiderne vil som udgangspunkt være i dagtiden, og du har weekendfri.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, eller vil du vide mere om os og jobbet, er du velkommen at kontakte afsnitsleder Jette Laurentiussen på 25 31 14 43 eller på mail jelau@helsingor.dk

Du er også meget velkommen til at komme og hilse på os og se stedet.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Kommentarer