Artiklen er sponsoreret

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at elpriserne er steget ret voldsomt især de seneste 6 måneder. Stigningen i elpriserne skyldes mange forskellige ting, og ligesom det ofte er gældende med andre prisstigninger i samfundet, så kan det være svært helt at forstå, hvorfor og hvordan det er sket. Elpriserne begyndte at stige som en reaktion efter Coronakrisen, hvor det generelt blev dyrere at forbruge. Dette ses også på skibstransporten, som også er steget meget i takt med Coronakrisen. Ovenpå den i forvejen høje elpris, begyndte priserne at stige yderligere i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Denne handling har generelt skabt prisstigninger i hele samfundet, hvor elpriserne bare er én ud af mange prisstigninger. Et andet eksempel er de høje benzin og dieselpriser hele Europa oplever.

Kan jeg få billig el?

Dette spørgsmål er der nok mange, som spørger sig selv om efter, at mange husstande har oplevet elregninger, som er steget med mellem 50-100%. Har man en lille lejlighed og bor én person, er en prisstigning fra 150 kr. om måneden på el til 300 kr. selvfølgelig en kæmpe stigning i procent, men det er forhåbentlig de fleste, som kan betaler 150 kr. ekstra om måneden uden, at det springer budgettet. Er du derimod en familie som bruger 600 kr. om måneden på el, så er en 100% stigning en voldsom ekstra regning, så billig el vil være økonomisk tiltrængt for mange.

Hvor kan jeg spare penge?

Du kan dele din elregning op i 2 – delen til regeringen og den del som du betaler til dit elselskab. Regeringsdelen, som er størstedelen af regningen, er fast lige meget, hvilket udbyder du har. Du kan dermed få billigere el ved at kigge på din udbyders del af regningen, og se om du kan indhente en billigere løsning, hvilket selvfølgelig altid vil være en god idé at gøre.