Kørte narkokørsel og oplyste falsk personnummer
På Unnasvej i krydset ved Montebello Alle standsede en patrulje klokken 22.30 en 43-årig mandlig bilist fra Helsingør.
Et narkometer viste, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Da han i første omgang oplyste et falsk personnummer til patruljen, blev han også sigtet for dette, da hans rigtige identitet var blevet fastslået, ligesom han blev sigtet for at kørsel uden førerret, da han ikke havde generhvervet denne efter at have fået den frakendt.
Klokken 03.55 blev den 43-årige bilist standset af patruljen igen, denne gang på Rønnebær Alle. Her blev han endnu en gang anholdt og sigtet for narkokørsel, idet han formentlig igen havde ført bilen under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev ved visitation fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han også blev sigtet for, ligesom han igen blev sigtet for kørsel uden førerret.
Efter begge hændelser blev manden transporteret til hospitalet, hvor der blev udtaget blodprøver med henblik på at fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle narkopåvirkning.
Kommentarer