Helsingør Kommune er spækket med kulturarv. Fra Flynderupgård i syd til Hammermøllen i nord – og med Kronborg som det ikoniske fyrtårn.

Torsdag den 2. december sætter byplanlæggere og museumsfolk, der arbejder med kulturarv og turisme kurs mod Helsingør og Museet for Søfart i Helsingør.

Anledningen er et møde i netværket Bygningskulturen i Planlægningen, som Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania står bag, hvor der denne gang skal diskuteres Kulturarv som løftestang for bæredygtig turisme.

På listen af oplægsholdere er flere kommunale ledere og medarbejdere samt formand for By-, Plan- og Miljøudvalget, Christian Holm Donatzky.

Og når man kigger sig omkring, er det ikke så mærkeligt, at Helsingør er valgt som lokation for et netværksmøde med kulturarv som overskrift.

Vores by og kommune er kendt i store dele af verden for både UNESCOs verdensarv Kronborg og den velbevarede og autentiske bykerne med mange fredede og bevaringsværdige huse. Men også Hammermøllen i Hellebæk og Flynderupgård i Espergærde er eksempler på unikke kulturarvsmiljøer, som man ikke finder mange andre steder. Og sådanne miljøer har Helsingør Kommune ikke mindre end 48 af.

Gør blind at være omgivet af kvalitet

Laura Albeck Ibsen er byplanlægger i BYLAB og har arbejdet med byudvikling og bygningsbevaring i Helsingør Kommune i mange år. Ifølge hende passer kommunen generelt godt på sin kulturarv.

– Vores primære redskab til at passe på vores kulturarv er de bevarende lokalplaner, som vi har lavet for Værftshallerne sidste år – og som vi lige nu er i gang med at lave for både det gamle Espergærde og Hellebæk, fortæller hun.

Men som kommune kan vi godt blive endnu bedre til at fortælle om, hvor stor en kvalitet kulturarven er for vores område, mener Laura Albeck Ibsen.

– Helsingørs kulturarv er lige så interessant for dem, der bor i byen som for dem, der kommer udefra. Bygningernes historie er så meget en del af byens DNA.

Nogle gange kan man glemme det, når man bor her. Vi vader bogstavlig talt rundt i kvaliteter, så man kan blive helt blind for det.

– Så det er godt, når nogen kommer udefra og siger; Hold op hvor har I meget at byde på.

En god forretning

Noget tyder på, at det også for boligejerne kan være en god forretning at passe godt på kulturarven. Realdania har regnet på, at huspriserne er højere på boliger, som er en del af et velbevaret kulturarvsmiljø.

– Når vi spørger folk hvorfor de flytter til Helsingør, så er begrundelsen ofte nærheden til natur og til unikke steder. Så det betyder altså noget for kommunens evne til at tiltrække borgere, at vi har så rig en kulturarv, siger Laura Albeck Ibsen.

Arkitektur af høj kvalitet

Helsingør Kommune får i 2022 et eksternt arkitekturråd, der skal rådgive politikerne i arkitekturspørgsmål, og i januar 2022 sendes en ny arkitekturpolitik i høring.

Politikken skal sikre arkitektur af høj kvalitet i hele kommunen med fokus på netop kulturarv, fællesskaber og bæredygtighed.

– Arkitekturpolitikken bliver et godt redskab, der kan være med til at sikre, at vi bliver ved med at udvikle kommunen med kvalitet for øje.

Det ligger i tidsånden, at vi skal passe på vores værdier.

– Bevaring er bæredygtigt, og det spiller godt sammen med kommunens vision om at satse på bæredygtighed, siger Laura Albeck Ibsen.

Helsingør som turistby

Undersøgelser peger også på, at kulturarv er et vigtigt parameter ift. at tiltrække turister.

Spørger man Jesper Bech Schmidt som er turisme- og eventkonsulent i Helsingør Kommune og oplægsholder på netværksmødet, så er der stadig gevinster at høste for Helsingør som turistby. Kommunen kan bryste sig af nogle af landets mest ikoniske kulturhistoriske skatte, og de kan komme endnu mere i spil, når danske og udenlandske turister skal trækkes til.

Helsingør Kommune har gennem århundreder været et vigtigt hjørne af Danmark og har sat betydelige kulturhistoriske spor, som gør området helt unikt, men også er en rejse værd.

– Vores mål er at komme til at samarbejde endnu tættere med lokale borgere og erhvervsliv, om at skabe en destination som er forankret i byens og områdets DNA, forklarer han og fortsætter:

– Vi skal værne om og udvikle vores destination med omtanke, genfortælle og nyfortolke vores fælles historier i vores byudvikling og oplevelser for borgere og besøgende. Det kan de kommende år for eksempel være i udviklingen af Helsingørs bykerne, i Værftshallerne, Hornbæk eller Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Netværksmødet er ikke åbent for borgere, men kan læse meget mere om Helsingørs unikke kulturarv i kommuneplanen.

Fakta

Langt hovedparten af bygningsmassen i Helsingørs bykerne er bevaringsværdig eller fredet.

76 % af husene er bevaringsværdige

14 % er fredede

10 % er ikke fredede/bevaringsværdige