58-årige Johnny Larsen er i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent. En fire ugers praktik på Plejehjemmet Falkenberg gav ham blod på tanden.

Jeg joker lidt med, at når jeg er færdig med min uddannelse kan jeg gå på Arne-pension, siger Johnny Larsen med et smil.

Det er ikke helt forkert, men heller ikke aktuelt. For selvom Johnny Larsens arbejdsliv relativt sent har taget en uventet drejning, er han ikke i tvivl om, at han er havnet det rigtige sted. Om godt et år kan han kalde sig social- og sundhedsassistent (SSA).

Fra bager til SOSU

Johnny Larsen er uddannet bager og arbejdede i 14 år på Hollandske Mølle brødfabrik i Helsingør. Han har også haft sin gang på Helsingør Skibsværft, været selvstændig entreprenør og lappet huller i veje, stier og fortove i kommunes Vej og Park, det nuværende Nordsjælland Park og Vej (NSPV).

At han sent i livet også skulle prøve kræfter med sosu-faget var faktisk lidt et tilfælde.

Jeg ville gerne arbejde indendørs igen og havde tænkt at søge ind som portør på et hospital. Men jobcentret foreslog social- og sundhedshjælper (SSH).

Det var noget helt andet, end jeg før havde prøvet, men jeg har altid været god til at snakke med mennesker, så jeg tænkte hvorfor ikke.

Omsorg giver mening

En fire ugers virksomhedspraktik på Plejehjemmet Falkenberg i Ålsgårde, endte med en fastansættelse, der varede de næste fem måneder. I den periode opdagede han, hvor givende det var at yde omsorg for og hjælpe beboerne i deres hverdag. Næste skridt var at tage en uddannelse som SSH, som han nu udbygger til SSA.

Jeg fik et stort indblik i en helt anden verden, end den jeg kendte. Her kunne jeg gøre en forskel. Jeg er meget social og har et stort netværk, men det her var på et andet plan. Det handler om at være borgerens højre hånd og hjælpe dem i dagligdagen. Det gav stor mening for mig, fortæller Johnny Larsen.

Værft eller kulturværft

Den livserfaring Johnny har med sig, kan han bruge til mange ting, også i de daglige snakke med beboerne. For eksempel kommer fortiden på Helsingør Skibsværft – byens største og vigtigste arbejdsplads gennem årtier – ham ofte til gavn.

Når beboerne taler om værftet, tror mange af de unge medarbejdere, at de mener Kulturværftet. Og det er jo klart. Men ældre, og især borgere med demens, nyder at tale om gamle dage, og alt det de kan huske fra deres ungdom fx værftstiden. På den måde kan min alder være en styrke, siger Johnny.

Kan skabe kontakt

Johnnys ældste datter er også SSA, og det giver gode faglige snakke om middagsbordet.

Hun kan forklare mig sammenhænge, som jeg har misset på uddannelsen. Men så har jeg andre ting at byde ind med.

Jeg er ikke stærk bogligt, men jeg er stærk, når det handler om at skabe relationer og kontakt.

Johnny Larsen er ordblind og havde derfor en del betænkeligheder ved at kaste sig ud i uddannelsen til SSA. Men det er gået meget bedre, end han havde turdet håbe.

Jeg har fået rigtig meget hjælp på skolen. Der findes også mange digitale og elektroniske hjælpemidler, når man er ordblind.

I høj kurs

Til april næste år er Johnny Larsen færdig som SSA. Og han er helt klar over, at der er mange arbejdsgivere, der gerne vil have fingre i en som ham.

Vi får flere og flere ældre, som lever længere, så vi kommer til at mangle hænder i det her fag. Men så kan jeg tillade mig at være lidt kræsen i forhold til hvad jeg gerne vil. Jeg har endnu ikke besluttet mig.

Skal han give et godt råd til andre, lyder det:

Selvom du ikke er kommet helt i gang med livet endnu, og du er i tvivl, så skal du bare springe ud i det. Der er masser af arbejde fremadrettet, og der er hjælp at hente både på skolen og i kommunen, hvis du fx er ordblind som mig.

Og så er der det med fordommene:

Personlig hygiejne er en meget lille del af jobbet. Det er ikke den virkelige verden. Relationerne og det sociale arbejde, at yde omsorg og servere kaffe og kage – det fylder meget mere.