Arbejdet med at frisætte Helsingør Kommunes dagtilbud fra regler er i gang. Og det bliver grebet forskelligt an i kommunens forskellige dagtilbud.

Fri til at skabe Danmarks bedste dagtilbud.

Under den overskrift er Helsingør Kommunes dagtilbud i gang med et storstilet forsøg, hvor dagtilbuddene i tre år er frisat fra (næsten) alle regler. Det er nu et halvt år siden, at frisættelsen trådte i kraft, og vi har talt med tre dagtilbud om, hvordan de arbejder med den.

Stokrosen: Bedre forældresamarbejde og nye sproglege

I Stokrosen i Espergærde har personalegruppen besluttet hvert kvartal at tage en ’temperaturmåling’ på børnenes trivsel. Her sender de et brev til alle forældre med tre spørgsmål: 

Hvordan har dit barn det generelt for tiden?

Hvordan oplever I, at jeres barn har det i Stokrosen?

Er der noget særligt, jeres barn er optaget af?

Brevet skal bygge oven på det i forvejen gode forældresamarbejde.

Vi besluttede at vende kommunikationen på AULA. Normalt er det forældrene, der spørger os om forskellige ting. Nu spørger vi dem, og det giver os ny viden. De lidt mere stille forældre har mulighed for at komme til orde på en anden måde, fortæller Bolette Hector Frost, leder i Stokrosen.

Personalet læser alle besvarelser og har fx mulighed for at tage udgangspunkt i de ting, børnene interesserer sig for, når de planlægger det pædagogiske arbejde. Og tilbagemeldingerne fra forældrene på initiativet har været positive.

I Stokrosen har personalet også besluttet at arbejde med sprog på en ny måde. Før frisættelsen var alle dagtilbud bundet til at arbejde med læseleg, som er en bestemt metode til at arbejde med sproget. Nu gør Stokrosen det anderledes.

Vi giver forældrene læselegs-bøgerne, så de kan læse dem hjemme. Men i børnehaven læser vi ikke de samme bøger. I stedet leger vi med sproget på en anden måde, som giver rigtig gode resultater i sprogvurderingerne, fortæller Bolette Hector Frost.

Hun fortæller, at frisættelsen også har bidraget til motivation og arbejdsglæde, fordi det er muligt i den treårige periode at overføre penge fra ét budgetår til et andet.

Det betyder, at vi kan gå i gang med flere ting her og nu, fordi jeg har haft mulighed for at overføre opsparede midler fra sidste år. Fx skal vi recertificeres hos DGI her i foråret, så vi kan være bevægelsesinstitution to år mere. Det er medarbejdernes ønske, og det er rart, at vi kan gå hurtigt i gang med det, understreger Bolette Hector Frost.

Elverhøjen: Har valgt punkter i den pædagogiske læreplan fra

I Elverhøjen har leder Maiken Willer Christensen sammen med medarbejderne besluttet at sortere et par punkter i den pædagogiske læreplan fra.

Der er et par punkter som altid har irriteret os lidt, og vi besluttede at bruge frisættelsen til at kaste dem over bord. I den pædagogiske læreplan er der seks pinde, og fire af dem betragter vi som grundsten: Barnets alsidige personlige udvikling, den sociale udvikling og det at være en del af et fællesskab, kommunikation og sprog og krop, sanser og bevægelse. De ting giver rigtig meget mening, siger Maiken Willer Christensen.

Men de sidste to pinde stritter, ifølge dagtilbudslederen. De handler om natur, udeliv og science og kultur, æstetik og fællesskab.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke vil arbejde med de ting. Men de skal være et middel til at nå de fire øvrige pinde, ikke noget vi er bundet til at arbejde med på bestemte datoer og klokkeslæt. Når vi sløjfer de to pinde, giver det metodefrihed til at følge barnets spor i hverdagen. At tage tråden op ift. de ting, som vi fornemmer, børnene er optaget af, understreger Maiken Willer Christensen.

Personalet har taget udgangspunkt i deres arbejde med børnebeskrivelser, hvor de tidligere har skullet omkring alle seks pinde i den pædagogiske læreplan.

Når medarbejderne nåede til de to sidste, gik de næsten altid i stå. Der var ikke så meget at skrive. Ting som ’han er glad for at være i klatrestativet på legepladsen’ stod tit under én af de fire første pinde. Når medarbejderne ikke skal bruge tid på at finde ud af, hvad de skal skrive til de to pinde, går de til arbejdet med børnebeskrivelserne med en anden energi. Det giver overskud, også til at inddrage forældrene mere i det pædagogiske arbejde. For det er jo deres børn og vores fælles ansvar, at de trives og udvikler sig bedst muligt.

Det har fået personalet til at sænke skuldrene. Børnebeskrivelserne er blevet forenklet og giver mere mening. De tager også kortere tid at skrive, og det giver mere tid med børnene.

Og hverdagen for børnene bliver bestemt ikke ringere. Vi vender stadig træstubbe for at se, hvilke dyr der ligger under dem. Den store forskel er blot, at vi ikke længere skal bruge tid på at dokumentere, at vi har gjort det og dermed arbejdet med ’natur’ i læreplanen.

Tilbagemeldingen fra forældrene er, at de virkelig kan genkende deres barn i vores skriv, og det kan i nogle tilfælde spare et møde ansigt til ansigt. Igen giver det personalet mere tid til at være sammen med børnene. Det giver overskud og bedre stemning i hverdagen. Og når vi har god energi, kan vi give det allerbedste til børnene, siger Maiken Willer Christensen.

Afledt af de nye børnebeskrivelser arbejder Elverhøjen pt. sammen med Stokrosen om at gøre overleveringen fra børnehave til skole mere smidig.

Overordnet tænker vi sådan her: Man kan ikke klare sig i livet uden at have styr på motorik, sprog, krop og sind. Men man kan godt mestre livet uden at kende forskel på et egeblad og et bøgeblad, slutter Maiken Willer Christensen. 

Mariakringlen: Storegruppe for vuggestuebørn

I Mariakringlen har leder Sanne Ingemann og personalet startet en storegruppe op i vuggestuen. Her kan børnene lære hinanden at kende på tværs af de tre vuggestuestuer, inden de begynder i børnehaven.

Vi er meget opdelt pga. Corona, og derfor har vi besluttet at lade de tre ældste børn fra hver stue mødes og lave noget sammen en gang om ugen. Det er vigtigt, at børnene får et fællesskab, som de kan tage med over i børnehaven, og vi nyder at se de små venskaber spire frem, fortæller Sanne Ingemann.

Mariakringlen er opdelt med vuggestue på én matrikel og børnehave på en anden. Derfor er storegruppen en god måde at lette overgangen på, mener Sanne Ingemann.

Børnehaven er en stor verden, hvor alt er nyt: Ny matrikel og nye voksne. Derfor er det så vigtigt for børnene, at der er nogen, de kender, og vi sørger for, at gode venner kommer på samme børnehavestue.

En sidegevinst er, at vi får flere medarbejder-øjne på det enkelte barn. Det betyder, at personalet i højere grad kan sparre om børnene. Vores næste skridt bliver formentlig at invitere børnehaven med ind i samarbejdet. Vi forestiller os en børnehavegruppe for de mindste, hvor der er særlige aktiviteter. Gruppen vil være en oplagt overbygning på storegruppen i vuggestuen, slutter Sanne Ingemann.