Erhverv

Regionale vindere er klar til landsfinalen i vækstkonkurrence

Seks regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year 2021 er fundet. De er nu klar til landsfinalen i København.

I år kunne de regionale kåringer igen foregå fysisk med events i hele landet. Der var derfor fuld plade på klapsalver, stemning og jubeludbrud, da de seks vindere blev afsløret foran nominerede, dommere og andre med interesse for entrepreneurskab og vækstvirksomheder.

Juryen har været på særligt hårdt arbejde i år, for feltet af virksomheder, der levede op til kravene, var rekordstort.

”Det var ikke ligetil. Den uafhængige jury har haft grundige gennemgange og lange diskussioner, før de fandt først finalisterne og derefter vinderne af de seks regioner. Det har været et luksusproblem, for Danmark rummer rigtig mange dygtige virksomhedsejere, som gør en forskel på den ene eller anden måde. Vi ser frem til en rigtig spændende landsfinale, der samler de allerbedste,” siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.

Det handler slet ikke kun om vækst

For at komme i betragtning til en af priserne ved EY Entrepreneur Of The Year skal man både leve op til skrappe vækstkrav og bliver derudover vurderet på andre vigtige parametre som bl.a. bæredygtighed, ledelse og samfundsengagement.

Finalen i EY Entrepreneur Of The Year bliver afholdt 24. marts 2022 på Lokomotivværkstedet i København. Her skal de regionale vindere dyste om at blive dette års EY Entrepreneur Of The Year i Danmark. Vinderen repræsenterer Danmark i EY World Entrepreneur Of The Year.

Alle regionale finalister er derudover i spil til at vinde en af kategorierne Innovation, Sustainability og Export & Globalization. Ved landskåringen findes desuden også vinderne i specialkategorierne Start-up, Social Entrepreneurship – Future Impact og Life Science.

De regionale vindere og finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2021:

Nordjylland:

  • Shaping New Tomorrow – regionsvinder
  • Cykelgear A/S
  • Powercon A/S
  • Liftra Holding ApS
  • Entertainment Trading/Coolshop A/S

Midtjylland:

  • Imbox Protection A/S – regionsvinder
  • Dilling A/S
  • In Commodities A/S
  • Plantorama A/S
  • SkatePro ApS
  • S 360 A/S

Syd- og Sønderjylland:

  • Meldgaard Miljø A/S – regionsvinder
  • Auction Group A/S
  • Danepork A/S
  • Eldorado A/S
  • UGM-Holding ApS

Fyn:

  • Cane-line A/S – regionsvinder
  • Uhrenholt A/S
  • Harald Nyborg A/S
  • Pentabase A/S
  • Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S

København:

  • Better Energy A/S – regionsvinder
  • Shape Group A/S
  • Base Life Science A/S
  • Hobbii A/S
  • LES DEUX ApS

Sjælland:

  • TITAN Containers A/S – regionsvinder
  • Festina Finance A/S
  • NTI Group ApS
  • Roskilde Sten og Grus ApS
  • Tier 1 Asset A/S

Kommentarer