Oplev Helsingør i vinterferien
Der er masser af gode oplevelser i Helsingør og omegn for børn og barnlige sjæle i uge 7.
Tilbage til 1800-tallet på Skibsklarerergården
I uge 7 åbner Skibsklarerergården for familievenlige historiske aktiviteter. Denne gang sætter vi fokus på historiske håndværk, hvor der fx bliver mulighed for at lære den hyggelige håndværks-syssel børstenbinding af pigerne i dagligstuen.
Der er selvfølgelig også mulighed for at lege i børneværelset med det historiske legetøj.
Som altid i skolernes ferier bliver I mødt af husets beboere og gæster i historiske dragter.
Kom og oplev Helsingør i 1800-tallet.
Tid: 14.-18. februar, alle dage kl. 11-17.
Sted: Skibsklarerergården, Strandgade 91, Helsingør.
Pris: Entré til museet: Voksne: 60 kr., børn og unge under 18 år er gratis.
M/S: Er du landkrabbe eller søulk?
Tag hele familien med til M/S Museet for Søfart i ferien, hvor der venter oplevelser og udfordringer for alle aldre og timers underholdning. Smag en ægte beskøjt, byg dit eget drømmeskib, kom på bandeords-kursus eller test dig selv i den store M/S test: Er du landkrabbe eller søulk?
Børnene bliver sluppet løs med deres eget opgavehæfte, som udleveres gratis ved ankomsten til museet.
Hver dag kl. 12, 13 og kl. 14.30 kan du hjælpe messedrengen Ingolf med hans mange opgaver på skibet.
Du kan også gå om bord i museets prisbelønnede legeunivers ’DRØMMESKIBET’, hvor du kan klæde dig ud som fx kaptajn eller kok – og bygge og male seje drømmeskibe eller lave et magisk akvarium med selvlysende muslinger, skaller og farver. (Materialer 45 kr.).
Tid: Hele vinterferien, hver dag kl. 11-17.
Sted: M/S Museet for Søfart.
Pris: Entré til museet: Voksne 125 kr., børn under 18 år gratis.
En på tasken – et sjovt re-design værksted
Drømmer du om at re-designe en taske eller en sjov platte til væggen? Eller skal din cykelhjelm tilføres ny grafik?
Arkitekterne Charlotte Carstensen og Julie Dufour står klar i dagens genbrugsværksted med materialer og designtips til alle. Du er velkommen til at medbringe en taske eller kagetallerken – og ellers får du én i værkstedet. Og du får naturligvis dit design med hjem.
Tid: Søndag den 13. februar kl. 12-15.
Sted: Biblioteket Kulturværftet.
Pris: Fri entré – tilmelding er ikke nødvendig. Fra syv år.
OBS: Du kan opleve samme workshop på Espergærde Bibliotek torsdag den 17. februar kl. 13-16.
Eventyrworkshop med illustrator Birgitte Ahlmann
Illustrator Birgitte Ahlmann bestyrer dagens workshop og står klar til at hjælpe med tips og vejledning. I dagens workshop kan du kreere et smukt tableau over dit yndlingseventyr – eller måske et lidt mere simpelt pop-up kort?
De mindste har mulighed for at farvelægge en særlig eventyrtegning illustreret af Birgitte selv.
Tid: Mandag den 14. februar kl. 13-16.
Sted: Hornbæk Bibliotek.
Pris: Fri entré – tilmelding er ikke nødvendig. Fra fire år.
Jorden rundt med Katrine Bille duo
Har du prøvet at rejse til Rusland, Kina, Indien, Tanzania og Australien på én dag? Nej, vel? Men det kan du opleve nu.
Find eventyrlysten frem, og tag med Katrine Bille fra Ramasjang på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden, på jagten efter en den store, altædende flodhest, Bimse.
Inspireret af sin egen jordomrejse, har Katrine Bille skrevet børnebogen “Jorden rundt med Katrine”, der udgives hos forlaget Gyldendal i 2021. Udover utrolige fortællinger om pruttende pandaer, livet under vandet og Mongoliets nattehimmel har Katrine sammen med bogen udgivet 11 verdensomspændende sange.
Glæd jer til en sjov, eventyrlig koncert, som er en musikalsk rejse rundt om Jorden.
Tid: Tirsdag d. 15. februar kl. 14-15.
Sted: Espergærde Bibliotek.
Pris: Gratis billetter på www.billetten.dk. Billetter til både børn og voksne. Fra 4 år.
Børnekoncert med Sille og Palle
Til Sille og Palles koncert medvirker børn og voksne i en spillevende børnekoncert, hvor der skal danses og synges til både gamle klassikere fra den danske børnemusik-sangskat, egne kompositioner og de melodier, der opstår helt spontant undervejs.
Duoen har dannet par i 29 år og er to af landets mest rutinerede musikere ud i koncerter og CD’er for børn med ca. 100 koncerter årligt i ind- og udland. Parret står desuden bag musikken til Ramasjang-programmet ‘Rosa fra Rouladegade’.
Tid: Onsdag den 16. februar kl. 11-11.45.
Sted: Biblioteket Kulturværftet.
Pris: Fri entré – tilmelding er ikke nødvendig. Fra to-otte år.
Teater: Den sandfærdige beretning om de tre små grise
Teatret De røde heste leverer den usminkede beretning om, hvordan de tre små grise (de svin) forsøgte at narre den rare og venlige ulv, og om hvordan de to grises uheldige endeligt og den tredje gris’ snu og udspekulerede facon lige siden har sat ulven i et meget dårligt lys.
Tid: Lørdag den 19. februar kl. 10-10.40.
Sted: Hornbæk Bibliotek.
Pris: 60 kr. Billetter købes hos Helsingør Teater. Fra fem-ti år.
Kommentarer