Helsingør

Oplev Helsingør i julen

Der er gode december-oplevelser i vente for børn og barnlige sjæle.

Julemanden kommer

Når det er jul i Helsingør, ankommer julemanden med skib og bliver budt velkommen på kajen af glade børn og voksne.

Herefter kører julemanden i hestevogn gennem byen til Axeltorv, hvor han tænder byens gigantiske juletræ.

Dato: Søndag den 28. november.

Tid: Kl. 15.45 på Kongekajen, juletræet på Axeltorv tændes kl. 16.

Jul anno 1850 på Skibsklarerergaarden

Museerne Helsingør pynter op til jul og aktiviteter på Skibsklarerergaarden anno 1850.

I køkkenet fremtrylles julegodter med kokkepigen, juletræet pyntes med det smukkeste hjemmelavede pynt, og I kan skrive julekort til jeres kære.

Derudover kan I glæde jer til et magisk teaterstykke for børn, der bliver vist hver dag.

Alle aktiviteter i huset er gratis, når entreen er betalt. Børn under 18 år har gratis adgang.

Datoer: 27.-28. november, 4.-5. december og 11.-12. december.

Åbningstid: Alle dage kl. 11-15.

Jul i Toldkammeret

Julen banker på i Toldkammeret. December igennem kan man glæde sig til Billedskolens jule-klippe-klistre-hygge i Toldkammeret, og for de særligt pyntesyge er der juleposer to-go, så man selv kan klippe-klistre julepynten derhjemme.

Fællesspisningen står selvfølgelig på rigeligt med julesmag og -stemning. 

Datoer: Fra 1.-16. december.

Åbningstid: Kl. 16-18.

Juletræsfest på Flynderupgård

Lørdag den 11. december holder Flynderupgård juletræsfest.

Oplev julestemningen i hovedhuset og vær med til at danse julen ind.

Åbningstid: Kl. 11-16.

Luftens Helte: Det helt store juleshow

Tag med på en rejse med sange fra film som Løvernes Konge, Frost, Klokkeren fra Notre Dame, Aladdin, Junglebogen og mange flere, når de store musikalske folder slås ud til Luftens Heltes Juleshow 2021 den 5. december på Kulturværftet.

På scenen står 19 musikere klar til at vække dine minder til live i en gåsehudsfremkaldende koncertoplevelse. Forvent en musikalsk bevægende rejse gennem mere end 80 års storslået og magisk filmmusik.

Tid: Søndag den 5. december 20.00.

Billetter: 250 kr. på www.kuto.dk

Jul i sømandens værksted

M/S Museet for Søfart har sat kurs mod julen. Kom på besøg i sømandens juleværksted og lav dit eget maritime julepynt. Du kan fx flette julehjerter af gamle søkort, forvandle reb og flagliner til julepynt eller bygge dit eget juleskib.

Datoer: 27.-28. november, 4.-5. december, 11.-12. december, 18.-19. december.

Åbningstid: 11.30-16.30.

Kommentarer