Af Nanna Høyrup, Alternativet

Familiers stressede liv kan være en bremseklods for den grønne omstilling

Arbejdsmarkedets parter og politikerne har en vigtig opgave i at skabe overskud hos de danske familier, for ellers rinder grønne ambitioner om ændret adfærd ud i ingenting. Desværre mangler der stadig fokus på en brik i den grønne omstilling: Menneskers trivsel.

Videnskabelige studier med fokus på børnefamilier viser, at især forhold som arbejdsliv og vaner ofte står i vejen for en grønnere og mere bæredygtig livsstil. Vi bør derfor se på, hvordan øget trivsel via ændringer i strukturelle samfundsforhold, kan gøre det nemmere for mennesker at føre en bæredygtig livsstil med plantefars i kødsovsen, genbrugstøj i klædeskabet og tilvalg af cyklen og toget frem for bilen. Så hvordan støtter vi familieri at ændre vaner?

Psykologien giver svar

74 procent af lønmodtagerne er positivt indstillet over for den grønne omstilling, men tilsyneladende er der ikke så mange, der har ændret adfærd og forbrugsvaner i mere bæredygtig retning. Hvorfor det?

Klima- og bæredygtighedspsykologien kan måske give svar. Stress mange steder vores samfund er en udfordringmed for lidt fokus. Stress kan gøre det svært at forstå, navigere i og handle på det komplekse og dermed ændre vaner.

Og vi har en alvorlig udfordring med stress i Danmark, hvor antallet af mennesker, der føler sig stresset i hverdagen eller er sygemeldt på grund af stress, stiger og stiger. Især børnefamilier er udsatte og mangler overskud i hverdagen og balancen mellem arbejds- og familieliv ind. Læg hertil krav fra egen hånd, arbejdsplads og sociale medier.

En løsning kan være at skabe et langt mere familievenligt arbejdsmarked. Det vil sige:

– Muligheden for at kunne gå ned på deltid kombineret med deltidspladser i dagtilbuddene, når børnene er små.

– Retten til at passe egne børn, til de er helt raske.

– Nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer. Det vil gavne alle arbejdstagere og ikke kun børnefamilier.

På dette område kan vi kigge til Sverige. De er i årtier gået foran med hensyn til en bæredygtig og tidssvarende familiepolitik.

Gevinst for arbejdsgivere og samfundet 

Set fra et arbejdsmarkedsperspektiv kan det bæredygtige liv også give gevinst. Medarbejdere i trivsel giver positive udslag på arbejdspladserne, da det er med til forebygge dårligt helbred og hermed reducere store sundhedsudgifter.

Tænk også på, hvad det koster en arbejdsplads, når mennesker mistrives og sygemeldes med stress. En holistisk, bæredygtig arbejdsmarkeds- og familiepolitik er måske den brik, vi mangler?

Der er ikke én opskrift, som passer til alle, når vi skal ændre vaner. Vi inspireres af hinandens valg og motiveres af viden og information, der kommer udefra. Når vi har andre at gå vejen sammen med, hjælper det til at handle anderledes.

Vores sociale medier og internettet kan få en postiv betydning her, hvis vi deler erfaringer og giver støtte på vejen fx gennem vidensdeling, hvor organisationer, fageksperter eller influencere deler ud af viden og opfordrer til handling og en bæredygtig livsstil.

Man kan også finde motivation til at tage del i den grønne omstilling i det fysiske liv ved at blive medlem af meningsfulde fællesskaber, eksempelvis byhaver og grønne folkekøkkener.

Vores adfærds- og forbrugsvaner er en essentiel faktor for, om vi lykkes med den grønne omstilling. Hvis vi får udbredt en bæredygtig livsstil, kommer trivsel og oplevelsen af meningsfuldhed til at øges. Det lader til, at brikkerne vil falde på plads, når mennesker trives.