Magaxin

Drømmetydning: Hvad fortæller dine drømme om dig?

Artiklen er sponsoreret.

Er du faret vild i din drøm, er det et tegn på utryghed. Og falder du ned fra noget højt i din drøm, kan det betyde, at du har taget en stor chance i dit liv.  

Drømme kan føles som virkelighed, og man kan blive helt i tvivl, om det har fundet sted eller hvilken betydning drømmen kan have. Og netop derfor har den klassiske drømmetydning analyseret drømme i tusinder af år, for at se, om der er en mening med alle vores ulogiske drømme.  

Hvad betyder drømme?

Drømmetydning er en måde, hvorpå du kan tolke og forstå din drøm. Det er blevet brugt Platon og Aristoteles i antikkens Grækenland og af Sigmund Freud i nyere tid, hvor han mente, at dine drømme var vejen til det ubevidste.  

I dag findes der mange forskellige typer af drømmetydning, hvor den klassiske drømmetydning nok er den, du kender til.  

Hvad betyder det, når man drømmer om en person? 

I klassisk drømmetydning kobles drømme til dine følelser og indre tilstand, og her kan det have forskellig betydning, hvis du drømmer om en person. Det er nemlig afhængigt af, hvad du drømmer om personen. 

Du drømmer, at du bliver jagtet af en person: Hvis du bliver jagtet af en person i din drøm, kan det være et tegn på et gammelt traume eller problem. Hvorimod hvis du blive jagtet af dig selv, kan det være et tegn på depression.  

Du drømmer, at du har sex med en person: Hvis du drømmer, at du har sex med en person, kan det være et tegn på uforløste følelser over for personen. Det kan både være i forhold til intimitet eller ugengældte følelser, som ikke nødvendigvis er seksuelle, men som du mangler at give udtryk for.  

Du drømmer, at du er nøgen i offentligheden eller foran en bestemt person: Hvis du drømmer, at du er nøgen, er det ofte et udtryk for skamfuldhed over for en person eller noget. Drømmer du fx at du er nøgen foran dine kollegaer eller chef, kan det symbolisere, at du føler dig underlegen og afsløret af din chef eller kolleger. Det kan være et tegn på lavt selvværd og at du ikke føler dig god nok.  

Hvad siger videnskaben om drømme? 

Storhedstiden for klassisk drømmetydning er ved at være forbi. Inden for de seneste par år, har forskere og videnskaben nemlig vendt sit blik mod drømme og drømmetydning.  

Med hjernescanninger og fysiske test har resultatet vist, at typen af drømme og hvor ofte vi har dem, fortæller noget om vores evner.  

Du er fx logisk og analyserende, hvis du ofte kan gennemskue dine drømme. Du er lærenem og kreativ, hvis du drømmer meget – og god til at håndtere følelser ved bestemte drømme. 

Kommentarer