Erhverv

Betaling af dækningsafgift udskudt

Opkrævning af dækningsafgift er i år ikke med ejendomsskattebilletten. Opkrævningen kommer i stedet til foråret.

I disse dage modtager virksomheder såvel som private ejendomsskattebilletten for næste år. På virksomhedernes mangler der i imidlertid noget i år. Nemlig opkrævning af dækningsafgiften. Det skyldes, at Folketinget er i gang med at omlægge dækningsafgiften, så den del af dækningsafgiften, som tidligere har været opkrævet på baggrund af forskelsværdien, i fremtiden skal opkræves på baggrund af grundværdien. Lovforslaget er pt i høring.

Af lovforslaget fremgår det, at dækningsafgiften for 2022 tidligst kan opkræves med forfaldstidspunkt i marts 2022, og derfor er det ikke en del af den ejendomsskattebillet som virksomhederne har modtaget.

Lovforslaget betyder følgende i praksis:

Dækningsafgift (på baggrund af forskelsværdi) opkræves tidligst i marts 2022 med en foreløbig opkrævning

Opkrævningen i 2022 kommer jf. lovforslaget til at udgøre minimum det samme som i 2021 og stiger max med 30%

Opkrævningen af dækningsafgift for 2022 bliver efterfølgende genberegnet, i forbindelse med at den endelige vurdering, som vedrører beskatningen i 2022, bliver udsendt. Det forventes at størstedelen af genberegningerne vil ske i løbet af 2023

Læs mere om lovforslaget

Det skal understreges, at der kan ske ændringer i indholdet af lovforslaget i forbindelse med Folketingets behandling.

Kommentarer