På Mørdrupskolen er skilsmissegrupper et nyt tilbud for eleverne – for en skilsmisse kan skygge for børns trivsel og indlæring.

– Det var rigtig godt at være med i gruppen. Jeg kunne komme af med alt det, som er svært at tale med mine forældre om.

Sådan fortæller Alma fra 3.a på Mørdrupskolen. Hun har deltaget i et nyt tiltag på skolen: En skilsmissegruppe for elever. De mødtes otte gange i efteråret for at få sat ord på de ting, der kan være vanskelige, når mor og far er skilt.

– Jeg havde nogle ting med min papfar, som var svære. Jeg kunne ikke lide at tale med min mor om det. Men nu har jeg fortalt min mor, at jeg synes, min papfar kan være irriterende. Vi har snakket om det, også med ham, og det er blevet bedre, fortæller Alma, hvis forældre har været skilt i fire år.

Det hjalp Alma at snakke med andre børn, som kendte de samme problematikker som hende, med papfar og halvsøskende. Det har givet nye venskaber, som består, efter at gruppeforløbet er slut.

Og det er en vigtig sideeffekt, understreger Anette Peschcke-Køedt, som er inklusionsvejleder på Mørdrupskolen og leder af skilsmissegrupperne.

– Grupperne er ikke et terapeutisk tilbud, men en mulighed for, at børnene møder nogen, som har det som dem selv. Det er meget almindeligt, at forældre bliver skilt. Men vi har ingen beredskabsplaner som ved dødsfald i familien, selv om skilsmisse er en ’hverdagskatastrofe’ og kan være voldsomt og omfattende for det enkelte barn. Det er baggrunden for, at vi har startet grupperne, fortæller hun.

Går ud over trivsel

Børn, som sidder i dårlige skilsmisser, hvor mor og far fx har svært ved at kommunikere, har det vanskeligt. Det kan gå ud over deres trivsel og relationer til de andre børn i skolen.

– Skilsmissebørn kan være splittet mellem forældrene. Mange er bange for at skabe konflikter mellem mor og far, hvis de fortæller, at der er noget galt. Derfor er det så vigtigt at give dem et rum, hvor de kan få placeret deres følelser, siger Anette Peschcke-Køedt.

Hun formidler i nogle tilfældes børnenes problematikker videre til forældrene – men kun hvis barnet selv ønsker det. 

– Det er forældrene, som beder om at få deres barn med i gruppen, så rigtig mange forældre er meget interesseret i at vide, hvad vi taler om. Deltagerne behøver ikke fortælle deres forældre noget. Gruppen er børnenes frirum. Men mange gør det. Andre bruger mig som ’oversætter’, så jeg får fortalt forældrene det, som kan være svært for barnet selv at få sagt. Tilbagemeldingen fra forældrene er, at de får glade børn hjem efter gruppegangene. De fornemmer, at børnene er blevet lettet for noget, der har tynget dem.

I havn på skilsmisse-øen

Rent praktisk mødes eleverne i skilsmissegruppen i skoletiden én gang om ugen i otte uger. De tager udgangspunkt i en skilsmisse-ø, hvor forskellige problematikker er tegnet ind som havne.

– Til vores første mødegang taler vi om, hvad der fylder hos deltagerne. Det kan være savn, skiftedage, nye familier og meget andet. Bagefter besøger vi en havn pr. gruppegang og har fx skiftedage eller nye familier som tema for hele mødet, fortæller Anette Peschcke-Køedt.

Der er også to forældremøder i forbindelse med et gruppeforløb, i begyndelsen og som afslutning.

– Skilsmissegrupperne er et pilotprojekt, og vi vil løbende vurdere, om der er efterspørgsel på grupperne, og om de fungerer. Men umiddelbart ser jeg et stort behov for grupperne, som giver børnene et særligt fællesskab, slutter Anette Peschcke-Køedt.

Fakta:

• Anette Peschcke-Køedt er inklusionsvejleder på Mørdrupskolen og har startet skilsmissegrupperne op. Hun har inklusionsvejlederen fra Grydemoseskolen med som støtte i forløbet, og planen er, at også Grydemoseskolen skal starte skilsmissegrupper op.
• Anette Peschcke-Køedt har hos Center for Familieudvikling taget en uddannelse i at lede børnegrupper for skolebørn med forældre, som er skilt.
• Mørdrupskolen har i efteråret haft en gruppe for børn fra 3.-6. klasse og starter efter vinterferien en gruppe op for elever i 0.-2. klasse. Planen er at køre en tilsvarende gruppe på Grydemoseskolen.